86824292

Mediyoga

Mediyoga

Underviser: Line Laursen.

Vi lever i en tid, hvor smerter og stress er stigende i takt med en mere globaliseret verden. Mediyoga i sig selv betyder medicinsk yoga, og det er en nyere yogaform, hvori der ligger evidens bag. Mediyoga er udviklet sammen med det svenske sundhedsvæsen, der nu udskriver Mediyoga på recept.
Yogaformen har vist sig at have en positiv dokumenteret effekt på
stress, smerter samt flere kredsløbsproblemer.

HOLDBESKRIVELSE
Mediyoga indeholder simple øvelser, med fokus på åndedræt, meditation og afspænding. Alle øvelser udføres i et roligt tempo, der styrker din indre balance både fysisk, mentalt og følelsesmæssigt.
Øvelserne må på intet tidspunkt gøre ondt, og hver øvelse kan derfor tilpasses den enkelte deltagers fysiske forudsætninger, for at kunne deltage. Åndedrættet spiller en central rolle i alle øvelser, der udføres med lukkede øjne og i rytmiske bevægelser i takt med dit eget åndedræt, hvilket har en positiv effekt på hele din krops energi flow.

Yogaformen har terapeutiske effekter på din krop,
dit sind og dine følelser. Her er nogle af de effekter
Mediyoga kan have på krop og sind:

  • Øget energi
  • Mindre stress
  • Bedre nattesøvn
  • Lavere blodtryk
  • Bedre balance i dit fordøjelsessystem
  • Stærkere immunforsvar
  • Større indre ro/ mindre tankemylder.
  • Øget kropsbevidsthed
  • Øget koncentration.

Kom i kontakt os

Har du spørgsmål eller lignende, så er du meget velkommen til at kontakte os ved at ringe på tlf.: 86 82 42 92 eller skrive til os via kontaktformularen.